Spring til indhold
Bekræftet oversættelse med Pedro Calvos translatørstempel

Legalisering

Legalisering og apostille

Skal din oversættelse bruges i udlandet, skal både det originale dokument og translatørens underskrift legaliseres med en såkaldt apostille. Vi hjælper dig hele vejen igennem – og til Spanien kan vi tilbyde en unik løsning.

Få et uforpligtende tilbud

Kort fortalt

Vejen til et retsgyldigt dokument

Legalisering er den officielle bekræftelse af, at underskriften på et dokument er ægte. Når en bekræftet oversættelse er legaliseret, kan den bruges over for myndigheder og institutioner i de lande, der er med i apostille-ordningen. Du kan finde listen over landene her, og du kan læse mere om legalisering og apostille på Udenrigsministeriets hjemmeside.

  1. 1.

    Bekræftet oversættelse

    Translatøren oversætter, underskriver og stempler dokumentet og binder oversættelsen sammen med originalen til ét samlet dokument.

  2. 2.

    Påtegning

    Dansk Erhverv eller en notar påtegner translatørens underskrift, inden dokumentet kan legaliseres.

  3. 3.

    Legalisering

    Udenrigsministeriet legaliserer originaldokumentet og translatørens underskrift med en apostille.

  4. 4.

    Retsgyldighed

    Herefter er oversættelsen retsgyldig over for myndigheder og institutioner i de lande, der er med i apostille-ordningen.

Gebyrer og ekspeditionstid

  • Dansk Erhvervs påtegning af translatørens underskrift: 500,00 kr. inkl. moms
  • Udenrigsministeriets legalisering: 250,00 kr. pr. underskrift
  • Samlet ekspeditionstid pr. post: én til halvanden uge
  • Dokumentet skal oversættes, inden det sendes til legalisering

Når det haster, kan vi arrangere kurértransport til favorable priser.

Den danske model

Legalisering af danske dokumenter

Efter ophævelsen af translatørloven skal en bekræftet oversættelse først påtegnes af Dansk Erhverv eller en notar, før Udenrigsministeriet kan legalisere den. Ministeriet legaliserer både originaldokumentet og påtegningen af translatørens underskrift.

Vi hjælper gerne vores kunder hele vejen igennem forløbet, så du ikke selv skal holde styr på rækkefølgen, gebyrerne og fristerne. Som medlem af Dansk Erhverv kan vi desuden tilbyde rabat på deres gebyr.

Derfor er den spanske model hurtigere og billigere

  • Sparer tid: Det originale dokument skal kun legaliseres ét sted
  • Oversættelsen er gyldig i Spanien uden at skulle legaliseres i Danmark
  • Sparer penge: 750,00 kr. sparet i gebyrer sammenlignet med den danske model
  • Oversættelsen kan påbegyndes, mens originalen legaliseres

Den spanske model

Spansk stempel sparer tid og gebyrer

Skal din oversættelse anvendes i Spanien, er det muligt at minimere antallet af legaliseringer, idet vi som nogle af de eneste translatører i Danmark har mulighed for at anvende vores spanske translatørstempel.

Med det spanske stempel er vores bekræftede oversættelser uden videre retsgyldige i Spanien, og de behøver derfor ikke at blive legaliseret hos hverken Dansk Erhverv eller Udenrigsministeriet. Det sparer både gebyrer og ventetid.

Læs mere i vores blog

Den argentinske fremgangsmåde

  • Det originale dokument legaliseres i Udenrigsministeriet
  • Dokumentet oversættes til spansk
  • Dansk Erhverv påtegner translatørens underskrift
  • Udenrigsministeriet legaliserer oversættelsen

En speciel procedure

Særligt for Argentina

Reglerne for legalisering af dokumenter til brug i Argentina afviger fra den normale procedure. De argentinske myndigheder kræver, at det originale danske dokument legaliseres i Udenrigsministeriet, inden det oversættes til spansk, hvorefter oversættelsen ligeledes skal legaliseres, såvel hos Dansk Erhverv som i Udenrigsministeriet (på ny).

Dette kan løses på forskellig vis, alt afhængig af om du har et fysisk dokument eller et elektronisk dokument med digital signatur. Du finder en detaljeret vejledning i vores blog her.

Er du i tvivl om, hvad dit dokument kræver?

Send din forespørgsel i dag, så fortæller vi, hvilken vej der er den hurtigste og billigste for netop dit dokument.

Du kan også skrive til os på WhatsApp eller info@calvolingua.dk.